Overspisning

Binge Eating Disorter (BED), overspisning.

Overspisning kaldes også den tredje spiseforstyrrelse. I det amerikanske diagnosesystem bruges betegnelsen BED. I Danmark er overspisning endnu ikke en psykiatrisk diagnose som tilfældet er med anoreksi og bulimi.

Overspisning er gentagende spisning af mad, der overstiger den mængde kroppen har brug for. Overspisninger efterfølges ikke af handlinger som opkastning, motion eller brug af afføringsmidler. Overspisere spiser både når de er sultne og uden egentlig at være sultne, og maden spises ofte meget hurtigt. Kroppens evne til at mærke sult og mæthedssignaler er forstyrret.

Overspisning rammer både mænd og kvinder. Der er dog forskel på mandlige og kvindelige overspisere. Kvinder er ofte meget optaget af utilfredshed omkring deres krop, hvor der hos mænd er en højere forekomst af misbrug af alkohol og narko. Overspisning starter i nogle tilfælde allerede i barndommen, hvor usunde madvaner, trøstespisning, og belønning via sukkerholdig mad kan danne grundlag for et højt madindtag.

Overspisning medfører vægtøgning som i mange tilfælde ender i overvægt. Overvægt er en fysiologisk belastning for kroppen, og øger risikoen forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, galdestenssygdomme, hjertesygdom og belastningsgener fra leddene. Overvægt kan føre til type-2 diabetes, da overvægt forringer insulinfølsomheden, hvilket betyder at kroppens celler ikke kan optage sukkeret fra maden. Sukkeret ophobes i stedet i blodet, som forsager forhøjet blodsukker, og dermed risiko for type-2 diabetes. I følge Sundhedsstyrrelsen skal ens BMI (Body Mass Index) ligge mellem 18,5 og 25. Er det over 25 betegnes man som moderat overvægtig, og over 29,5 svær overvægtig, og med stor risiko for at udvikle type-2 diabetes.

Tanker om mad, krop og udseende fylder overdrevent meget hos en overspiser. Der opsættes regler for hvad man må spise, og ikke spise. Reglerne sættes op for at bevare kontrollen over maden, og ønsket om ikke at spise for meget. Det opleves dog som umuligt at fastholde kontrollen grundet afhængigheden og afmægtigheden. Resultatet bliver i stedet ingen kontrol og som følge heraf indtag af store madmængder. Tænkningen bliver dermed meget sort-hvid. Hvis kontrollen ikke kan fastholdes, så kan det være lige meget, og man kaster sig ud i ædeflip.

Manglende kontrol, overspisning og den efterfølgende overvægt er utrolig skamfuldt. Skammen er så stor, at adfærden hemmeligholdes. Kontrollen opleves endnu sværere at fastholde og overspisningerne fortsættes. Denne onde spiral er psykisk belastende, og kan resultere i stress. Langvarig stress øger niveauet af kortisol i kroppen, og netop kortisol menes at forstærke kroppens craving for sødt og fedt.

I kroppen sker en endnu kemisk reaktion, der er med til at forstærke og fastholde overspisningerne. Fedt- og sukkerholdigt mad udløser signalstofferne opioider og dopamin, som påvirker hjernes belønningssystem, ligesom det også er tilfældet i forbindelse indtagelse alkohol og narkotika. Derved opstår en afhængighed af den usunde mad, som ikke kun er psykologisk med også kemisk betinget.

Maden er for en overspiser både en ven og en fjende, samtidig med at mad er en nødvendighed for at leve. Har man et misbrug af alkohol, narkotika eller lider man af ludomani, går helbredelsen via total afholdenhed. Det ville være utopi at tænke sig ud af et alkoholmisbrug, hvis man skulle drikke én genstand om dagen, men det er virkeligheden for en overspiser. Hver dag skal man spise, og hver dag skal overspiseren kæmpe med at holde kontrollen og spise i passende mængder.

På det psykologiske plan bliver overspisninger en uhensigtsmæssig copingstrategi. Maden bruges til at udholde indre og ydre negative påvirkninger. Den bliver en flugt, der dulmer, og holder smertefulde følelser og tanker ude. Der er kun overspiseren og maden, men maden erstattes hurtigt af en følelse af afmagt, selvhad, skyld og skam og oveni det vægtøgning. Det lave selvværd og følelsen af at være alene vokser, og de bagvedliggende følelsesmæssige behov for kærlighed, anerkendelse, tryghed og omsorg opfyldes ikke.

Udover den indre kamp, selvkritikken og det lave selvværd kæmper overspiseren også med omverdenens uforståenhed og bebrejdelser. Fedme er lig med lav status i vores kultur, det forstås som et udtryk for manglende kontrol hos den enkelte, der synes at retfærdiggøre samfundets fordømmelse. Der eksisterer ikke den samme omsorg for overvægtige som for undervægtige – de undervægtige er syge, og har brug for hjælp, hvor de overvægtige skal tage sig sammen og spise mindre. Overspiseren bliver fastholdt i troen på ikke at være god nok, ikke værd at elske og søger derfor bekræftelse hos andre. Det være sig via præstationer på arbejdspladsen, i skolen eller hos venner og familie.

Signaler på risikoadfærd, der kan føre til overspisning:

  • Vægtøgning, overvægt
  • Optagethed af mad, vægt og stor sult
  • Uregelmæssige spisemønstre, ofte lille madindtag i sammenhænge med andre
  • Stor utilfredshed med egen krop
  • Social isolation
  • Humørsvingninger, dalende selvtillid
  • Problemer i skolen, mobning, svigt, stress
  • Stort pengeforbrug (på mad)
  • Søger bekræftelse hos andre
  • Misbrug af alkohol og narkotika

 

Terapi i forhold til overspisning med tavshedspligt

Ved terapi i forhold til overspisning er denne omfattet af tavshedspligt. Jeg følger Psykoterapeutforeningens etiske regler. For flere detaljer se foreningens hjemmeside på www.psykoterapeutforeningen.dk

Interesseret i terapi i forhold til overspisning?

Ring på tlf. 22 79 85 85 eller udfyld formularen og hør mere om terapeutisk behandling af overspisning er noget for dig.