Gruppeterapi

Gruppeterapi er for mennesker, der har interesse i personlig udvikling og vækst. Gruppens fælles energi udnyttes i et rum med tryghed, støtte og fortrolighed.

Med gruppeterapi lærer alle indbyrdes af hinanden, og bliver inspireret af de andres udvikling og historie. De andre vil kort sagt fungerer som et spejl for dig.

Før du starter i et gruppeforløb, skal du komme til en uforpligtende og gratis forsamtale, der varer ca. 30-45 min. Her fortæller du lidt om dig selv og dine overvejelser omkring, hvorfor du ønsker at deltage i gruppeterapi. Vi vil tale om gensidige forventninger, og du har mulighed for at stille mig eventuelle spørgsmål.

Gruppeterapi for kvinder
- der ønsker at skelne mellem sund og usund kærlighed

Hvis du kan nikke genkendende til nogle af disse udsagn, giver det mening, at undersøge dit forhold til den sunde og usunde kærlighed via gruppeterapi.

  • I et forhold har du langt større føling med din drøm om, hvordan det kunne blive, end med hvordan situationen faktisk er.
  • Du er ikke interesseret i mænd, der er rare, stabile og pålidelige. Den slags “flinke fyre” finder du kedelige.
  • Måske har du en tendens til at blive deprimeret. Den foregriber du ved hjælp af den spænding, der skabes i et ustabilt forhold.
  • Fordi tanken om at blive forladt gør dig rædselsslagen, vil du gøre hvad som helst for at forhindre, at et forhold opløses.
  • Følelsesmæssigt kan du have en tendens til at blive forfalden til medikamenter, alkohol og/eller bestemte former for mad, især sukkerholdige.
  • Fordi du er vant til kærlighedsløse personlige forhold, er du villig til at vente, håbe og gøre dig endnu større umage for at behage.
  • Fordi du aldrig har været i stand til at lave dine forældre om til de varme, kærlige, omsorgsfulde mennesker, du længtes efter, reagerer du voldsomt, når du møder den velkendte knudemand, som du endnu engang kan forsøge at ændre, ved hjælp af din kærlighed.

Gruppeterapi for unge over 15 år
- der har været eller er udsat for mobning

Mobning gør ondt, og giver ar på sjælen. Kan du genkendende et eller flere af disse udsagn:

  • Du har lige så meget ret til at være den du er, som alle andre har - Det kan være svært at tro på, hvis man udsættes for eller har været udsat for mobning.
  • Jeg er ked af det, ensom og forvirret.
  • Sammen med andre bruger jeg al min energi på ikke at være anderledes.
  • Jeg ønsker at være usynlig.
  • Tilliden til andre er væk, jeg tør ikke knytte mig til nogen.
  • Jeg savner at blive respekteret for den, jeg er.
  • Stress og depression fylder i min dagligdagen.
  • Jeg har tanker om selvskadende adfærd.
  • Der er ingen, som ser hvor ondt det gør inden i mig, og ingen vil kunne forstå det.
  • Jeg ønsker mig en kæreste, men tror ikke på, at der er nogen, der vil have mig.
  • Så kan vejen for dig være at gå i en terapigruppe sammen med andre, der også kender til smerten ved at blive mobbet. Et rum hvor du genopbygger dit selvværd, og tør blive mere af den du er.

Gruppeterapi for mænd og kvinder

Der arbejdes ikke på forhånd med et bestemt tema. Hver deltager kan derfor arbejde med det, der er i fokus her og nu. Det er muligt at udforske din egen relation og kontakt til andre i praksis. Terapirummet er en lille verden, der afspejler, hvordan du forholder dig til den verden du til dagligt bevæger dig rundt i.

Gruppeterapi med tavshedspligt

Ved gruppeterapi er denne omfattet af tavshedspligt. Det gælder for gruppens deltagere og mig som terapeut. Jeg følger Psykoterapeutsforeningens etiske regler. For flere detaljer se foreningens hjemmeside på www.psykoterapeutforeningen.dk.

Interesseret i gruppeterapi?

Ring på tlf. 22 79 85 85 eller udfyld formularen og hør mere om hvordan gruppeterapi kan være noget for dig.