Anoreksi

Anorexsia Nervosa, Anoreksi, nervøs spiseværring.

Anoreksi er en sygdom, der rammer både mænd og kvinder, dog mest piger og kvinder. Når man lider af anoreksi, spiser man ekstremt restriktivt, og mindre end hvad kroppen har brug for. Man taber sig vha. sult og motion. I følge Sundhedsstyrrelsen skal ens BMI (Body Mass Index), når man er over 18 år ligge mellem 18,5 og 25. Har man en BMI under 18,5 betegnes man som undervægtig.

Anoreksi kan medføre alvorlige fysiologiske komplikationer. Indtræffer sygdommen før man er færdig udvokset, kan den forsage vækstreduktion. Endvidere hormonelle forstyrrelser som manglende menstruation, potensproblemer og fertilitetsproblemer. Knogleskørhed, tandskader, øget frakturtendens, muskelsvækkelse, rytmeforstyrrelser i hjertet og nyreskader. Underernæring kan i sidste ende føre til dødelighed.

I alt dør 15-18% enten som konsekvens af underernæring eller af selvmord.

Lider man af anoreksi, har man et overdrevet og intenst ønske om at tabe sig. Man er angst for at tage på i vægt, har angst for fedme og har en forstyrret kropsopfattelse. Anorektikere har ofte en fanatisk optagethed af mad. De udvikler en stor viden omkring mad og ernæring. Angsten for maden og for at miste kontrollen over spisningen, gør at de udregner energi- og kalorieindhold i de madvarer de indtager. Udover den restriktive spisning styres den lave vægt eller vægttab også af et overdrevet brug af motion.

Ved at kontrollere mad, motion og vægt oplever en anorektiker kontrol. Mennesker med anoreksi stiller ofte store krav til sig selv. De skal være perfektionistiske på alle områder, være smukke, tynde, kloge, dygtige etc. Det kræver en overdreven kontrol.

En anorektikers selvværd er meget lavt. De hader typisk deres eget spejlbillede, og selv om omverdenen betegner dem som tynde, vil deres egen opfattelse altid være, at de føler sig fede og ulækre. De er ikke i stand til at se, hvordan kroppen i virkeligheden ser ud. Derfor vil de altid forsøge at undgå at spise, eller spise meget begrænset. Spisning giver dårlig samvittighed og en følelse af tab af kontrol.

Lider man af anoreksi, er man et meget forpint menneske. Det negative selvbillede og lave selvværd er voldsomt skamfuldt. Det kræver meget energi at skjule den destruktive livsførelse for omverdenen, hvorfor en anoretiker ofte lever et socialt tilbagetrukket liv. Et isoleret og ensomt liv, hvor sygdommen tager al pladsen.

At være pårørende eller i det hele taget tæt på et menneske, der lider af anoreksi, er vanskeligt, da skammen over at være syg, er så stor, at en anorektiker vil gøre alt for at dække over problemet. Ofte er en anorektiker ikke selv i stand til at se, at noget er galt, hvilket gør det meget svært at hjælpe. Særligt i starten og indtil personen har erkendt at han/hun er syg, vil det være en opslidende kamp for alle.

Signaler på risikoadfærd, der kan føre til anoreksi:

  • Vægttab, vægtsvingninger, overvægt
  • Optagethed af mad, vægt, slankekure, motion
  • Restriktive spisemønstre, uregelmæssige spisemønstre
  • Humørsvingninger, social isolation, dalende selvtillid
  • Problemer i skolen, mobning, svigt, stress
  • Traumer, vanskeligheder i familien
  • Uspecifikke klager, gråd
  • Misbrug af alkohol og stoffer, stort medicinforbrug herunder udrensende medikamenter, langvarige sygdomme, kuldskærhed

Terapi i forhold til anoreksi med tavshedspligt

Ved terapi i forhold til anoreksi er denne omfattet af tavshedspligt. Jeg følger Psykoterapeutforeningens etiske regler. For flere detaljer se foreningens hjemmeside på www.psykoterapeutforeningen.dk

Interesseret i terapi i forhold til anoreksi?

Ring på tlf. 22 79 85 85 eller udfyld formularen og hør mere om terapeutisk behandling af anoreksi er noget for dig.